Telefon: 27 62 64 25

E-mail: mail@clinicnabita.dk

Eller benyt kontaktformularen nedenfor

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Historie

Når jeg ser tilbage i mit voksenliv – med mand og børn, har jeg haft mange perioder, hvor jeg var totalt energiforladt og følte at jeg levede udenfor min egen krop, og hvor min mave levede sit eget liv. Den voksede nemlig voldsomt i løbet af dagen, og når jeg nåede til eftermiddag/aften, var mine bukser blevet for små. Ofte fik jeg spørgsmålet: Ej hvor dejligt er du blevet gravid !!!, hvilket ofte sårede mig.

Jeg passede mine pligter på arbejdet, med børn, mand og venner, men jeg passede ikke mig selv, for hende kunne jeg ikke mærke/føle. Jeg var træt når jeg stod op, træt hele dagen og om aftenen, når ungerne var puttet faldt jeg om på sofaen og sov til kl. 24, hvorpå jeg vågnede og tumlede i seng og sov videre.

Puha hvor jeg kæmpede. Jeg troede det var normalt, og dette blev jeg på en måde bekræftet i når jeg konsulterede min læge. Hun tog som regel nogle blodprøver, men disse var fine, (heldigvis) så måtte det jo være mig, det var ”galt” med.

Jeg havde dog nogle gode perioder indimellem, og set i bakspejlet var det nok i de perioder, hvor jeg fik bedre mad, og ”tog” mig sammen til at motionere, og holde fokus i gennem længere tid.

Åh jo, jeg døjede for resten konstant med influenza, og efter influenzaen kom bihulebetændelsen, og til bihulebetændelsen fik jeg hver gang penicillin, og så var jeg frisk. Nej for kort tid efter penicillinkuren fik jeg som regel svamp i skeden, og som tiden gik blev denne svamp endnu en trofast følgesvend især i forbindelse med min menstruation. Lægen ordinerede diverse cremer og piller, og dette slog svampen ned indtil næste menstruation.

Når jeg var i perioden op til min menstruation, fik jeg ofte en kæmpe stor trang til søde/salte sager, og især chips blev min last. I dag ved jeg, at alle disse hurtige kulhydrater, var som gødning for den dumme svamp. (læs candida)

For ca. 15 år siden tænkte jeg, at jeg alt dette medicin ikke var godt for min krop/system, og det helbredte mig da heller ikke.

Derfor tænkte jeg, at årsagen til mine skavanker måtte ligge i min livsstil med for meget sødt/salt, for meget brød, for lidt grønt og at min søvnkvalitet var for dårlig, og selvfølgelig også for lidt motion.

En af mine store passioner er, at lave god mad, så jeg læste alt hvad jeg kunne om sund og nærende kost, vitaminer og mineraler :

Hvad gør grøntsager for kroppen

Hvad er hurtige kulhydrater, og er de gode for kroppen

Er brød sundt

Hvad gør protein for kroppen

Hvad gør vand for kroppen

Jeg begyndte at ændre på vores kost, vand, motion og sengetider og stille og roligt skete der mange ting med mig og min kropsfornemmelse.

Noget af det første jeg oplevede var, at min mave ikke voksede så voldsomt mere i løbet af dagen. Det var pludselig ikke den jeg tænkte på/mærkede hele dagen.

Min energi kom gradvist tilbage, og hov jeg sov ikke min fritid væk.

Jo længere tid jeg levede sundt, jo mindre mærkede jeg til influenza, bihulebetændelse og svamp. I dag er jeg faktisk aldrig syg mere, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde influenza. Slækker jeg på kosten (når jeg ryger i sukker/salt hullet igen) så kommer Mr. svamp lynhurtigt igen, men nu kender jeg symptomerne, så hullet er sjældent ret dybt, nærmere som små bump.

At ændre kostvaner er en evig vandren, og indimellem kommer jeg stadig ned i bakkedalen, hvor jeg har svært ved at klatre op igen. Disse bakkedale møder jeg efterhånden sjældnere og sjældnere, fordi jeg har øvet mig i flere år, hvilket betyder at jeg hurtigt kan mærke hvad dårlig kost gør for min krop, og det er det hele værd. Jeg sprudler af energi, er aldrig syg, og Mr. Svamp styrer jeg med hård hånd.

Telefon: 27 62 64 25

E-mail: mail@clinicnabita.dk

Eller benyt kontaktformularen nedenfor

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Telefon: 27 62 64 25​​

E-mail: mail@clinicnabita.dk

Påfør venligst telefonnummer i mailen

Følg mig på Instagram

​Find os på Fa​cebook

Info​

Du kan finde os på adresse:

​Kildevældet 7, 4. th.

9000 Aalborg

CVR: 31203066

Kontakt​

Ring til os på:

27 62 64 25

​Eller send en e-mail til:

mail@clinicnabita.dk

Påfør venligst telefonnummer i mailen

Tilmeld nyhedsbrev